De fleste virksomheder har et behov for at printe med jævne mellemrum. Hvad end jeres behov er stort eller småt – om I printer løbende hver dag eller blot engang imellem – så kan der være mange fordele ved at leje en printer.
En printer med follow me print funktion kan være relevant for mange virksomheder at leje. Hvad end I skal printe aftaledokumenter, pitches, forslag, præsentationer, grafer eller noget helt andet, så kan leje af printere med follow me være relevant at overveje.
Læs med her, og lær mere om, hvad follow me print er, hvilke fordele der er ved det, og hvorvidt det er relevant for din virksomhed.
Hvad er follow me print?
Kært barn har mange navne, og måske du har hørt om follow me print under nogle af de følgende betegnelser; personligt print, sikkert print eller ”release” print. Uanset hvad man kalder det, så benytter follow me print samme principper og fungerer nogenlunde på samme måde.
Kort sagt følger follow me print en to-skridt proces, som typisk foregår således:
- En bruger påbegynder en udskrivning fra en computer eller anden elektronisk enhed.
- Brugeren skal herefter fysisk ned til printeren og bekræfte sin identitet for at få udskrevet sit print. Autentificeringen af brugeren kan foregå på flere forskellige måder – typisk via personlige PIN-koder eller et personligt brugerkort.
Hvad er fordelene ved at leje printere med follow me print?
Der er umiddelbart mange fordele ved at benytte en printer med follow me print funktion. De primære fordele ved denne type teknologi er:
- Fleksibel udskrivning: Glem alt om at finde den rigtige printer på din computer, når du skal udskrive. Med follow me print forholder det sig typisk sådan, at dit udskrift er tilgængeligt på alle printere, og du kan således blot verificere din identitet og få dit udskrift ved den printer, som er dig nærmest.
- Tidsbesparende udskrivning: Med follow me print undgår du ligeledes at bruge tid på at vælge den rette printer på din computer, men du kan også undgå kø ved printerne, da brugerne typisk vil opsøge en ledig printer at få deres udskrift fra. Problemer, forvirring og forsinkelser på grund af fejl på computerens foretrukne printer undgås også med denne løsning.
- Øget sikkerhed ved udskrivning: I mange virksomheder printes der mange fortrolige dokumenter. Det kan være rart for alle i virksomheden, at der ikke ligger fortrolige dokumenter i printeren, som venter på at blive afhentet af rette ejermand.
Hvad er fordelene ved at leje frem for at købe printere?
Der er attraktive fordele ved at leje en printer. De indebærer blandt andet:
- Undgå forældet udstyr: Når du lejer printere til din virksomhed, får du typisk helt nyt udstyr med moderne funktioner og brugervenlighed.
- Vedligeholdelsesaftale: De fleste udlejere af printere tilbyder løbende vedligehold af printerne, så du slipper for besvær, hvis noget går i stykker.
Hvilke virksomheder eller institutioner har gavn af at leje printere med follow me print funktion?
Leje af printere med follow me print funktion er relevant for mange typer af virksomheder. For eksempel virksomheder med disse ønsker:
- Fokus på fortrolighed: Mange virksomheder vægter fortrolighed højt, og det sikrer I, når I lejer printere med follow me print funktion.
- Arbejde med konkurrerende virksomheder: Hvis I arbejder med forskellige kunder, hvoraf nogle er konkurrenter, så kan det være en god løsning med follow me print, så I sikrer at dokumenter ikke kommer i de forkerte hænder.
- Små virksomheder: Når du lejer printere, slipper du for at skulle betale for dyrt og nyt udstyr. Derfor er leje ideelt for små virksomheder og virksomheder med et mindre printbehov.