Vi skal alle spare på resurserne. Det gælder også ude på arbejdspladserne. Bruger I kopimaskiner og printere i din virksomhed, så er der flere måder, det kan gøres billigere på.
Der er for eksempel en del at spare, hvis I vælger nogle kontormaskiner, der passer i størrelse og effekt til det brug, der er aktuelt hos jer.
I kan også opnå en vis besparelse, hvis I vælger at leje kontormaskinerne fremfor at eje dem. Desuden er der også en økonomisk og en miljømæssig gevinst at hente, hvis I bruger begge sider af printerpapiret at trykke på.
Reducer driftsudgifterne på kontormaskinerne
Hvis I går kritisk og grundig igennem de udgifter, der er forbundet med jeres kontormaskiner af forskellige slags, så vil I nok kunne finde nogle steder, hvor I vil kunne få det billigere og stadig være en effektiv og seriøs virksomhed.
Hvis I vælger at leje maskinerne, så undgår I den meget store udgift, det er selv at købe dem. Desuden følger der somme tider både service, blæk og et meget stort antal frie print med et leje-abonnement. Her kan I kigge lidt nærmere på, hvilke maskiner og hvilke abonnementer, I har. Måske er der noget at hente der.
Det kan også være, at I med fordel kan skifte til en anden og nyere model. Den kan sagtens være billigere i drift.
Spar på papiret
Papir er en resurse. Det bør vi respektere, og derfor giver det meget god mening også at spare på det. Mængden af papir kan nærmest halveres, hvis I tænker på, at der kan printes på begge sider af et stykke papir. Det kan give en ret stor besparelse, hvis I sørger for, at jeres maskiner har en duplex-funktion.
Der kan også ligge en oplagt besparelse, hvis I tænker på kvaliteten af papiret. Hvis det, I printer ud eller kopierer blot er til egen eller intern brug, så er det måske ikke nødvendigt at bruge noget papir, som er tykkere end helt almindeligt kopipapir.
Tykkere papir af en bedre kvalitet er dyrere end et standard-papir. Det kan I måske fint bruge mest og så forbeholde det dyrere papir til kunder og eksterne samarbejdspartnere.
Spar på printerblæk
Selv om frit printerblæk måske er en del af jeres abonnementsaftale, så kan det være en gevinst for miljøet, hvis I kun bruger farveprint, når det er nødvendigt. Farver skader miljøet en del mere, end sort-hvide prints gør.
Hvis samtlige medarbejdere tænker på at arbejde mere miljørigtigt, så sparer de både på mængden af papir og på antallet af farveprints.
Det kan i øvrigt godt være sådan, at et ark med meget farve på skinner igennem til den anden side, når der bliver printet på begge sider af papiret. Det er ikke hensigtsmæssigt. Også af den grund kan det betale sig at printe ud i sort-hvid fremfor i farver.
Tænk i det hele taget på at spare på de steder, hvor det giver mening at gøre det, uden at det rammer firmaets drift og kvalitet.